Books / nonfiction / idebøger

Teknikker til kortfremstilling


Description


Ideer og anvisninger på fremstilling og dekoration af kort med forskellige materialer og til forskellige lejligheder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Apr. 2012

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 2. Apr. 2012

Til dem der søger inspiration til forskellige, ret avancerede teknikker til dekorative kort i lidt altmodisch, pyntelig stil.

En gruppe engelske kvinder med hvert sit speciale fortæller og forklarer forskellige teknikker til fremstilling af fx lykønskningskort. Der bruges tråd som ved de gammeldags tråd-og-søm billeder, akvarel, pergament, nitter, udstansning, perler og rhinsten, fine papirruller i en teknik kaldet quilling, silkebånd og meget mere. Materialerne bearbejdes med farver, sting mv. til fint forarbejdede kort. Det er ikke en bog for nybegyndere, for det er teknikker der kræver fingerfærdighed. Teksten forklarer fremgangsmåder og materialer nogenlunde klart, nogle gange er der gentagelser og andre gange en vis indforståethed. Farvefotos i forskellige str. og grader af tydelighed, skabelontegninger.

Smag kan diskuteres, og her er vi langt fra kendte danske klippere som Funder-Nielsen og Ahnstrøm. Stilen er lidt gammeldags og pyntet, som fx hos Vivien Crook i Tredimensional billedmontage, 1997. Der findes ikke mange hobbybøger i denne stil, som ikke er "supertrendy" i Danmark, men der er også brug for andre stilarter og ikke mindst righoldigheden af teknikker.

Lidt gammeldags, pyntet stil og et væld af ret avancerede teknikker præger denne hobbybog fra et engelsk hold kvinder med hver sine specialer. Fint forarbejdede lykønskningskort med brug af akvarel, pergament, tråd, perler, bånd, papirrulning mv., der ikke ligner det gængse udbud på vores hobbyhylder.



Information and editions