Hvem var jøden Saulus, som blev kristen under navnet Paulus, dog uden nogensinde at frakende sig sin jødiske identitet - Det forsøger denne roman at besvare. Bogen egner sig til bibelinteresserede og læsere af historiske biografier med en kristen indgangsvinkel.
Den unge jøde, Saulus bliver tidligt optaget af at studere de lærde skrifter og vi følger ham gennem barndommen i Tarsus, studierne på Flegons akademiet, hvor han læser filosofi og græsk og endelig i Jerusalem, hvor han i mange år studerer hos rabbineren Gamaliel. Det er også i Jerusalem, at Saulus første gang hører om profeten Jesus Kristus, en nazaræer, der blasfemisk hævder at være Guds søn og som tænder Saulus ́raseri med sin gudsbespottelse. Saulus forfølger Jesus indtil denne viser sig for ham i Damaskus. Synet omvender ham og han tager navnet Paulus, et navn, der bliver synonymt med et utrætteligt arbejde med at forkynde og danne nye kristne menigheder.
En lettilgængelig og velskrevet gennemgang af Apostlen Paulus ́liv og hans virke som missionær efter Kristi død. Det er fortællingen om en på en gang stolt og selvbevidst, ydmyg og beskeden mand, hvis liv dedikeres til at udbrede det kristne budskab.
Paulus ́virke er dokumenteret i "Apostlenes Gerninger" og gennem en række af hans breve. I Gudsriget blandes en personlig omvendelsesfortælling med historien om Paulus.