Flot og levende skildring af en række menneskeskæbner, og hvordan de bliver påvirket af varslet om en ny konges fødsel - fra unge forlovede Maria, og den magtbegærlige Herodes den Store til en frigiven slave i den romerske hær. Stor fortælling til læsere af historiske romaner.
I årene 10 f.Kr. til år 4 f.Kr. forandrer varslet om en ny konges fødsel tilværelsen for en række mennesker. Fra karavaneføreren Nabit, der kender til fjerne egne, over præsten Zakarias, der efter et syn mister sin stemme. Om unge, forlovede Maria, som bærer Guds barn; og hendes og Josefs vandring til folketællingen i Betlehem. Samtidig berettes om den frigivne slave Africanus, der lader sig indskrive som legionær. Herodes den Store gør sit for at sikre kejserens gunst og ikke mindst magten i sit rige, der trues af interne stridigheder. Han iværksætter byggeriet af Guds tempel i Jerusalem, men rygtet om en ny kongesøn får ham til at frygte for sin trone og en grusom plan bliver til. Med landkort, persongalleri og forfatterens efterord.
Velskrevet, levende og spændende roman, der med Biblens tekster og historiske kilder som inspiration, skildrer hvordan begivenheder og personer omkring Jesu tid kan have udspillet sig. Læsesikkert pletskud til en bred skare af historisk interesserede læsere.
Jesu tid og oldtidens religiøse overleveringer skildres fx i Natten åbner sig som en portLegenderBogen, Legender (Ved Lone Østerlind) og BogenJesu tid og oldtidens religiøse overleveringer skildres fx i Natten åbner sig som en port, (Ved Lone Østerlind) og BogenJesu tid og oldtidens religiøse overleveringer skildres fx i Natten åbner sig som en port, Legender (Ved Lone Østerlind) og .