Books / nonfiction

Teorier på 30 sekunder : de 50 mest tankevækkende videnskabelige teorier - hver især forklaret på et halvt minut


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Aug. 2016

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 17. Aug. 2016

Guf for dig som elsker at læse om videnskabelige opdagelser. 50 tankevækkende videnskabelige teorier forklaret relativt forståeligt for alle interesserede. Her er fx relativitetsteorien, teorien om genetisk medicin og big bang teorien. Kan også bruges i forskellige undervisningssammenhænge.

"Formålet med denne bog er at formidle disse idéer ganske kort - måske endda kun på 30 sekunder - ved hjælp af enkle billeder og ikke alt for kompliceret sprogbrug." Sådan skriver Martin Rees i forordet til denne bog som præsenterer 50 videnskabelige teorier. Teorierne er fordelt på 7 temaoverskrifter. Det er "Makrokosmos", "Mikrokosmos", "Menneskets evolution", "Krop & sjæl", "Planeten Jorden", "Universet" og "Viden". Under "Krop & sjæl" er der emner som fx kognitiv psykologi, genetisk medicin, alternativ medicin og placeboeffekt. Et emne under "Menneskets evolution" er om sprogets oprindelse. Her spørger bogen bl.a.: "Hvornår holdt mennesket op med at grynte til hinanden og begyndte at føre civiliserede samtaler." Bogen er redigeret af Paul Parsons, der er tidligere redaktør på BBC's videnskabs- og teknologimagasin "Focus". Bogen bruger faktabokse og illustrationer.

Selvom man måske ikke forstår alle teorierne i bogen til fulde og slet ikke på kun 30 sekunder, er det spændende og naturvidenskabelig formidling i topklasse.

En ligeså fremragende bog er 50 opdagelser.