På ca. 400 tættrykte sider fortæller Luke Rhinehart i denne roman fra 1971 om, hvordan hans liv som lyttende, ekkoagtig psykoanalytiker i New York forvandledes brat, da han begyndte at ladeterningekast afgøre, hvad han skulle gøre, hvem han skulle optræde som, simpelt hen alt, fra hvor og hvad han ville spise til om han skulle lade 38 sindssyge patienter undslippe. Det hele startedesåmænd bare med, at han fandt på, at han ville voldtage sin kollegas kone, hvis en terning viste en ener - og det gjorde den, så det gjorde han, og hun nød det og blev hans elskerinde. Siden visteterningen bl.a., at han skulle forlade sin desorienterede familie og opbygge adskillige Terningecentre, hvor hans nye religion blev dyrket med alle de muligheder, mange terningemennesker kan findepå at sætte på spil, når troen har befriet dem for alle hæmninger og moralbegreber. Det er lidt af den mangesidede handling i bogen, der også rummer citater fra Det nyeste Testamente: Terningensbog. Nogle vil nokbegejstres som Dan Turell, der på omslaget siger: »Ikke siden Burroughs har jeg set en amerikansk roman så væsentlig og vital, så vanvittig vitaminfuld, så vidunderlig vild og såvoldelig vittig«. Andre læsere vil finde den pornografisk, thi terningen viser ofte sex, blasfemisk og dybt umoralsk. Selv synes jeg, at det er en dristig gennemført bog med stærk satire overdiverse frigørende terapier, men at ca. 400 sider er for meget. Der er sort humor og saftig sex på grænsen til det ulækre, men også vid og underholdning på et litterært plan højt over gemenevoldsromaner af f. eks. Wilbur Smith. Selvfølgelig anskaffelse.