Books / nonfiction / kogebøger

Thailands kogekunst


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Mar. 1998

By

By

Elsebeth Kristensen

d. 12. Mar. 1998

Thaillands kogebog er "min" tredje thaikogebog indenfor fire måneder. Så forskellige de end er supplerer de hinanden godt. Hanne Holm Mere thaikøkken er den gode brugsbog og Thailand den skønne kogebog er pragtværket, begge fra 1997. Thailands kogekunst placerer sig midt i mellem. Der er en god introduktion til thaikøkkenet, forslag til festmiddage og eksempler på hvordan menuer kan sammensættes, der er en rigtig god gennemgang af typiske ingredienser, alfabetisk register og mere end dobbelt så mange opskrifter som i Hanne Holms bog. Dertil kommer et afsnit om at hakke, udskære og om at lave pynteudskæringer. Opskrifterne er traditionelle, de er udvalgt og bearbejdet med henblik på vore køkkener, de fleste er enkle og kræver kun kort tilberedelsestid. Den ene af forfatterne er professionel kok, den anden har studeret thaimad på rejser gennem hele Thailand, den danske udgave af bogen er bearbejdet af en cand. phil. i thai, og udgiveren har også beskæftiget sig med landet gennem mange år. Det er således yderst kompetente folk, der står bag udgivelsen. Det er nok den mest autentiske af bøgerne.



Information and editions