Film / fiction / drama

The art of self-defense


Description


Casey overfaldes tilfældigt på gaden. Med ønsket om at kunne forsvare sig selv, melder han sig ind i en lokal karatedojo, ledet af Master Sensei.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Dec. 2019

By

By

Christine Christensen

d. 11. Dec. 2019

Casey overfaldes tilfældigt på gaden. Med ønsket om at kunne forsvare sig selv, melder han sig ind i en lokal karatedojo, ledet af Master Sensei. Sort thriller-komedie, der kan ses fra 14 år.

35-årige Casey Davies er definitionen på en underdog; han er akavet, nørdet, mobbes på arbejdet, bor alene med sin gravhund, har ingen familie, ingen kæreste, ingen venner. Alt føles ensomt, gråt og trist, men endnu værre bliver det, da han overfaldes en mørk aften på vej hjem. Nu er Casey nemlig også bange - bange for mørke, bange for motorcykler, bange for mænd. Et nyt liv tager dog form, da Casey melder sig ind i den lokale karateklub styret af den mystiske Sensei. Det hele er meget maskulint og i klubben finder Casey et nyt sprog, et nyt kodeks, et helt nyt liv; et liv med kampsport, venner og en ny identitet. Men klubben har også en skyggeside, for karate kan bruges til andet end selvforsvar og snart er Casey ude, hvor han ikke kan bunde.

Filmen er tragikomisk og sort og har helt klart sine sjove og underholdende øjeblikke. Jesse Eisenberg er spot on som den forsagte Casey, der desperat ønsker at passe ind i et maskulint fællesskab, men selvom spark og slag effektivt flyver gennem luften er det som om instruktøren aldrig for alvor rammer publikum i solar plexus. Det hele bliver for absurd og karrikeret til for alvor at interessere.

Samme glæde ved kampsport og sort humor findes i Kill Bill vol. 1.