Film / fiction / drama

The bible


Description


Dramatiserede historier fra Det gamle og nye Testamente.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. July 2014

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 23. July 2014

Bibelen som tv-serie vil henvende sig til mange, dels til dem, som er interesserede i Det Gamle og Nye Testamente, men også dem, som gerne vil se en højdramatisk film, som bygger på de historier, som mange af os kender i forvejen. Serien er tilladt for børn over 15 år, og i forordet advares der om nogle voldsomme scener, "som er uegnede for visse personer.".

Tv-serien er startet på History Channel i 2013, og siden da har den gået sin sejrsgang med rekordmange seere. Den er blevet den hurtigst sælgende dvd og med flest digitale downloads. Serien er instrueret af det amerikanske ægtepar Roma Downey og Mark Burnett. Hele tv-serien består af 10 afsnit, og det er både historier fra Det Gamle og Nye Testamente, som er blevet dramatiseret. I første afsnit fortæller Noah om Skabelsen, og derefter får vi bl.a. historierne om Abraham, Moses, flugten fra Egypten, Samson, Saul og David og fra det Nye Testamente Jesu fødsel, død og genopstandelse. Serien slutter med at fortælle om, hvordan det gik disciplene. Tv-serien holder sig til Bibelens ånd, historierne er meget dramatiske og indimellem meget voldsomme, men de virker også meget tidstro.

AF nyere film, som bygger på Det Nye Testamente har vi Mel Gibsons The passion of the Christ, 2005, Jesus of Nazareth, 2010 og Matthæusevangeliet, 2009.

En spændende, dramatisk og underholdende tv-serie, som jeg tror vi har mange lånere til, selv om serien også kan ses bl.a. på Netflix.