Games / computergames

The binding of Isaac - afterbirth+


Description


Shooter. ShooIsaacs mor har hørt Guds stemme, og nu vil hun slå ham ihjel. Så Isaac må flygte gennem kælderen, men den er langt større end han havde troet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. Feb. 2018

By

By

Martin W Hansen

d. 5. Feb. 2018

2D rogue-like dungeon-crawler om drengen Isaac der, for at undslippe sin mor der vil ofre ham til Gud, må overvinde en masse monstre i kælderen under deres hus. For dem der kan lide makabre twin-stick skydespil.

Dette er en samlet udgave af konsolversionen af "The binding of Isaac: Rebirth" og spillets to efterfølgende opdateringer: "Afterbirth" og "Afterbirth+". Her spiller man igen drengen Isaac, som må forsøge at undslippe en uendelig dungeon i sin kælder, fordi hans mor vil ofre ham til Gud (ligesom den bibelske historie om Isak). Det er rogue-like så alle spil er tilfældigt genereret og hvis man dør, må man begynde forfra fra starten. I denne nye udgave kan man opleve mere end 600 forskellige items, 13 spilbare karakterer, mere end 180 typer fjender og 90 bosser, samt 20 forskellige slutninger.

Hvis man leder efter en lidt makaber "twin-stick"-shooter, og ikke har noget imod at den har mere end 1 ting at sige om religion, er dette en meget vellykket version af spillet om Issac. Her er masser af nye tilføjelser, og hvis man kan lide genren eller serien i det hele taget, vil man være godt underholdt her. PEGI: 16. Spillet kan nok bedst håndteres fra 15 år og opefter.

Holdet bag "Binding of Isaac" har også lavet Super Meat BoyRogue stormers og hvis man kan lide shooter-genren kan også Rogue stormers (Playstation 4) anbefalesHoldet bag "Binding of Isaac" har også lavet Super Meat Boy og hvis man kan lide shooter-genren kan også (Playstation 4) anbefales.


The libraries' assessment

d. 6. Sep. 2017

By

By

Finn Christiansen

d. 6. Sep. 2017

2D action-adventure. I dette indie-spil skal du forsøge at slippe ud af en uhyggelig kælder. Kæmp mod monstre, find udstyr og tag kampen op mod grusomme bosser. Fra 15 år.

Dette er en såkaldt roguelike dungeon crawler. Roguelike betyder, at hvis ens figur dør, så må man starte helt forfra. Og dungeon crawler hentyder til miljøet. Her en enorm kælder, som består af hundredevis af tilfældigt genererede rum. Spillet er lavet af Edmund McMillen, inspireret af hans egen traumatiske barndom, hvor han voksede op i en stærkt religiøs familie. Du styrer den unge dreng Isaac, som er låst inde af sin mor, som tror hun følger Guds ord ved senere at ofre ham. Du flygter til kælderen, hvor hundredevis af uhyggelige kælderrum venter. Du besejrer monstre ved at bruge Isaacs tårer som projektiler og du kan samle udstyr som forbedrer Isaacs egenskaber. Titlen hentyder til Bibelens beretning om Abrahams ofring af Isak. Sproget er engelsk.

Nærværende version til Nintendo Switch er egentlig 3. generation af spillet. Først udviklet som Flash-applikation og siden udgivet til spillekonsoller. Afterbirth+ versionen indeholder endnu mere udstyr, figurer, monster-typer og bosser, samt et helt statistikmodul, som kan holde styr på dine fremskridt. Omfanget er enormt. Grafikken er i simpel 2D. Meget charmerende og med glimt i øjet - og samtidig grotesk og ulækkert. Underholdningsværdien er skyhøj, men det kræver at man accepterer genrens præmisser. Kan magtes fra 15 år. PEGI: 16 samt ikoner for vold og stoffer.

Super Meat Boy er i samme genre.