Dybt bevægende melodrama for voksne, fyldt med musik og store følelser. Den taler især til det publikum, som synes om dogmefilm og film, man ikke lægger fra sig lige med det samme. Belgisk prisvinder, der også har fået topanmeldelser i danske medier. Omslagstekst og -foto er fint dækkende.
Den flamske succesinstruktør er hidtil ukendt i Danmark. Didier, musiker med holdninger, møder Elise i hendes tatovørsalon. De er på hver sin måde nogle ret alternative typer, de forelsker sig omgående i hinanden og optræder sammen i hans bluegrass/countryband. De får datteren Maybelle, der som 6-årig bliver uhelbredeligt syg. Sorgen over barnets død virker uovervindelig for det ellers så lykkelige par, og hvordan de kommer videre, skal jeg ikke afsløre. Der krydsklippes mellem før og nu og filmsproget er i god, usentimental europæisk tradition.
Belgiske film ser vi bestemt ikke mange af, denne er baseret på et skuespil med samme titel. Med det modsætningsfyldte, men lidenskabelige kærlighedsforhold og livets uforudsigelige skrøbelighed kan den stemningsmæssigt minde om den danske dogmefilm En kærlighedshistorie fra 2001 eller Elsker dig for evigt fra 2002.
Et brag af et belgisk filmdrama med store følelsesmæssige rutscheture og musikalsk fornøjelse. Didier og Elises kærlighedshistorie over 7 år går fra frydefuld forelskelse over sorg over deres dødssyge barn til det endelige sammenbrud. Deres band fylder filmen med herlig blue grass- og countrymusik. Se den og græd.