Sober, men samtidig meget spændende skildring af en videnskabsmands seje og stædige kamp for at finde sandheden om rumfærgen Challengers tragiske forlis i 1986. Bred appel til fjernsynspublikummet, som værdsætter nutidshistorie og menneskeligt drama i thrillerens funktionelle form.
I 1986 bliver nobelprismodtageren i fysik Richard Feynman (1918-1988) medlem af den komité, der skal undersøge årsagen til, at den amerikanske rumfærge Challenger eksploderede efter kun 73 sekunder i luften. Han aner hurtigt fortielse, spilfægteri og politiske rævekager i et forsøg på at lægge røgslør ud. Feynman er oppe mod stærke kræfter. Og mod sin fremskredne kræftsygdom. TV-filmen bygger på Richard Feynmans (og hustruens) egen beretning om sagens forløb.
Der er en naturlig autenticitet over fortællingen om den døende videnskabsmand, der i 1940'erne var med til at udvikle atombomben, og hans vilje til retfærdighed i sit livs skumringstid. Han portrætteres blændende af William Hurt, og i det hele taget er der god grund til at anbefale filmen. Omend der er tale om mainstream americana.
Der er en tradition i amerikansk film for at skildre sandhedssøgende mennesker og deres kamp mod uldne og gustne autoriteter: Kina syndrometAlle præsidentens mænd og Alle præsidentens mændDer er en tradition i amerikansk film for at skildre sandhedssøgende mennesker og deres kamp mod uldne og gustne autoriteter: Kina syndromet og .