"Han er det store skandinaviske violintalent nu, svenske Johan Dalene ... Det er allerede tre år siden, Johan Dalene vandt den internationale Carl Nielsen-konkurrence i Odense, og på sit nye album tager han netop fat på Carl Nielsens violinkoncert ... Dalene går lyttende, næsten spinkelt velklingende ind i musikken. Med spidsen af violinbuen forrest og ørerne på stilke. Vi har at gøre med en forbløffende virtuos tekniker, der nægter at bruge sin spilleteknik på stradivariussen for teknikkens egen skyld. Dalene er først og sidst lyriker, og selv når Carl Nielsens vanskelige, på mange måder formmæssigt krævende, koncert vokser i volumen, forbliver han følsom og slank i sit spil ... Det er suverænt gjort, og det suveræne betones, når Johan Dalene ... i Sibelius' violinkoncert, lader sin violinsolostemme snige sig ind over orkestrets spirende skovbund og med suveræn sikkerhed spiller denne klassiker af en nordisk violinkoncert".