Den aldrende Anthony har alzheimers, men bliver passet godt af sin datter Anne. Som sygdommen bliver mere og mere fremskreden, må hun træffe et svært valg.
Anthony bor hos sin datter og hendes mand. Han har alzheimers og svært ved at genkende personer og huske hverdagens begivenheder. Hans datter fører en opofrende tilværelse for at sikre at hendes far kan blive boende hjemme, men Anthonys skiftende virkelighedsopfattelser gør det svært for hende, og hun må træffe et valg.
Det er en fremragende skildring af livet med alzheimers, og hvor svært det kan være at tackle som pårørende. Anthony Hopkins og Olivia Colman spiller formidabelt, og på sindrig vis lykkes det instruktøren (og klipperen), at plante Anthonys forvirring og frustration hos publikum, hvilket gør identifikationen med ham, og derved filmoplevelse desto stærkere. Det er en langsom film der kræver noget af sit publikum, som dog belønnes med stor filmkunst og en vedkommende historie. Den vandt to Oscars (bl.a. til Hopkins) og var nomineret til yderligere fire.
Henvender sig til samme målgruppe som fx dem der kunne lide Michael Noers flotte sygedrama Nøgle hus spejlAmour eller publikumsfavoritten Michael Hanekes AmourHenvender sig til samme målgruppe som fx dem der kunne lide Michael Noers flotte sygedrama Nøgle hus spejl eller publikumsfavoritten Michael Hanekes .