The libraries' assessment
d. 25. Mar. 2014
By
By
Frans Rasmussen
d. 25. Mar. 2014
Hvem husker ikke Gene Hackman som Popeye i denne milepæl indenfor politi- og actionfilm-genren? Fra 15 år.
Narkobetjentene Jimmy "Popeye" Doyle og Buddy Russo arbejder i Brooklyn med små og store sager. Da den barske Popeye kommer på sporet af en stor sag, er hans overordnede skeptisk. Under en razzia på en natklub finder han Sal Boca, der arbejder for den franske storsmugler fra Marseilles, Alain Charnier. Da Charnier ankommer til New York for at afslutte en narkohandel, beordrer han Popeye likvideret. Filmen blev den ukendte instruktør William Friedmans gennembrud, og han fornyede her politifilmen som genre.
Med sin skildring af den ensomme helts kamp for lov og orden markerede den i 1970'erne en afløser for den uddøde westerngenre på linje med de samtidige Bullit og "Dirty Harry"-filmene.
Filmen huskes for forfølgelsescenen, hvor Popeye i bil jager et højbanetog gennem Brooklyn. Dens visuelle design understreger med sine rå billeder, ofte med håndholdt kamera en realisme, der ligger langt fra den traditionelle, glatte actionfilm. Når man bliver fanget af filmen, er det også fordi det ikke blot er en film om det gode mod det onde. Forbryderne er de onde, men også indenfor politiets rækker er alle ikke lige fine i kanten. Filmen fik Oscar for bedste film, instruktion og mandlige hovedrolle. Den er en klassiker indenfor sin genre, en lykkelig forening af et godt manuskript og fremragende skuespil, ikke mindst af Gene Hackman, der tilføjer den barske historie menneskelige dimensioner.
