Dokumentarfilmen The good life, 2010 er produceret med støtte fra Det Danske Filminstitut og TV2. Målgruppen er det voksne publikum, som generelt værdsætter fjernsynets dokumentarprogrammer og især menneskelige historier. I dette tilfælde en beretning om en mor og datter i et fastlåst forhold, som kan formidles som både psykologisk generationsdrama og skæbnefortælling om viljeløs fortabelse. Fra 15 år.
Anne Mette Beckmann og hendes mor bor i en lejlighed i Portugal. Datteren er i midten af 50'erne, moderen i begyndelsen af 80'erne - og begge lever i minderne om et liv i sus og dus. Men familieformuen er for længst brugt op, og bebrejdelserne fra datteren står i kø. Anne Mette mener ikke, at hun er opdraget til fattigdom og vil i øvrigt hellere dø end arbejde! Alligevel må Anne Mette søge et job, men hendes værdi på arbejdsmarkedet er lig nul. Livet forbliver fastfrosset i fortiden! Som en flue på væggen har et lille filmhold fulgt mor og datter i nogle år, og det er lykkedes at komme så tæt på personerne som overhovedet muligt. Dramaet er sjældent intenst, og økonomiproblemerne sættes i relief, da det viser sig, at der ikke er råd til at køre op i højsletten og sprede den afdøde faders/ægtemands aske!.
Der er en dokumentarisk tradition for at skildre menneskeskæbner som Jon Bang Carlsens nu klassiske portræt af En rig mand, 1978. I fiktionsform har Ingmar Bergman skildret et kompliceret forhold mellem datter og mor i Høstsonaten, 1978.
Anbefalelsesværdigt drama om skyld og afmagt.