Film / fiction / tv-serier

The honourable woman


Description


Jødiske Nessa Stein er idealist og ønsker at bruge familiefirmaets penge på kommunikationskabler til Vestbredden. Imidlertid er der mange sider, personlige interesser og gammelt had i den mellemøstlige konflikt med tråde ind i den britiske efterretningstjeneste.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Jan. 2015

By

By

Jette Landberg

d. 29. Jan. 2015

Intens britisk spændingsserie med udgangspunkt i et af verdens brændpunkter. Jødiske Nessa Steins far var våbenhandler og blev dræbt af PLO. Nessa har viet sit liv til fredsprocessen, men det er en vanskelig og barsk vej. For alle der kan lide en aktuel, voldsom, indviklet politisk thriller.

8 år efter at Nessa Stein har overtaget familiefirmaet fra sin bror, står hun overfor en vigtig milepæl i fredsprojektet mellem Israel og Palæstina. Stein-gruppen finansierer kommunikationskabler til Vestbredden. Langsomt oprulles det, hvad der skete 8 år tidligere i Gaza, da Nessa blev taget til fange og siden har båret på en speciel hemmelighed. Atika, hendes medfange, bor nu sammen med hende i London, hendes bror er trådt tilbage som leder af familiefirmaet, og først efterhånden forstår man hvorfor. Alle har egne dagsordener i denne verden af ældgammelt had og personlige interesser, også den britiske efterretningstjeneste. Maggie Gyllenhaal har den helt bærende rolle som idealistiske Nessa Stein, for hvilken hun fik en Golden Globe pris. Serien er produceret af BBC, den er i 9 afsnit og blev vist i sommeren 2014 på BBC.

Vanvittig spændende og aktuel thriller med godt skuespil af Maggie Gyllenhaal og flere andre.

Serien "Homeland" er nærliggende at sammenligne med, den lille serie her er meget koncentreret om Nessa, hvilket gør den meget intens.