Games / computergames

The hunter - call of the wild


Description


Shooter. Simulationsspil. Jagt-simulation. Grib din riffel og tag på jagt efter rådyr og andet vildt i naturparkerne Hirschfelden og Layton Lake. Saml jagttrofæer og optjen points, som kan bruges til opgradering af udstyr. Mulighed for multiplayer, hvor op til 8 spillere kan gå på jagt sammen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 2017

By

By

Finn Christiansen

d. 20. Oct. 2017

Jagt-simulation. Grib din riffel og tag på jagt efter rådyr i naturparkerne Hirschfelden og Layton Lake. Saml jagttrofæer og optjen points, som kan bruges til køb af udstyr. For unge og voksne jagtinteresserede.

Dette er en jagt-simulation, som i praksis er en first person shooter, hvor du ved hjælp af spor i naturen, diverse lokkemidler samt lyd- og duftfri færden i skoven, skal nedlægge vildt. Det oplagte bytte er rådyr og derudover er der fx kronhjorte, harer, ræve og sågar bjørne at jage. Jagtområdet er de fiktive naturparker Hirschfelden i Europa og Layton Lake i Nordamerika, som begge byder på rigt varieret natur, skove, vandløb, sletter og sneklædte bjerge. Man kan opgradere våben og udstyr, og man kan købe køretøjer og bygge jagttårne. Mulighed for multiplayer, hvor op til 8 spillere kan gå på jagt sammen. Sprog: engelsk.

Oplevelsen er ved første indtryk meget realistisk, dog jagt forstået på en noget forenklet facon, hvor det vrimler med dyr. Man bliver dog hurtigt grebet af stemningen, når man endelig har en flot kronhjort i sigtet. Der er dog problemer. Fx er skovbunden ofte så fyldt med dyrespor, så det er svært at følge fx et anskudt dyr. Desuden har nogle dyr en højst mærkværdig adfærd og det spolerer realismen. Pixel- og clippingfejl sker desværre indimellem. Alt i alt var jeg dog rigtig godt underholdt. PEGI: 16 og ikon for vold. Kan magtes fra 15 år, hvis man har mod på at plaffe nuttede bambier ned.

Minder om sniper-spil som Sniper ghost warrior 3.