Hvor lavt kan man synke inden man rammer bunden og bevæger sig tilbage mod overfladen? Bittersød, delvist selvbiografisk, komedie om komikeren Pete Davidson og hans opvækst på Staten Island. For et feel good-hungrende publikum.
24-årige Scott tilbringer det meste af sit liv i en kælder, hvor han ryger pot og ser dårlige film. Scott har ikke de bedste kort på hånden; hans far døde i en brandulykke da han var 7, han har et hemmeligt forhold til sin barndomsveninde, tager antidepressiver, har ADD, Chrons, er manisk og relativt psykisk ustabil. Vennerne er generelt nogle småkriminelle tabere og helt galt går det, da hans mor begynder at date den irriterende brandmand, Ray. Selvom chancen for yderligere deroute synes minimal, formår Scott alligevel at blive smidt ud hjemmefra samt deltage i et kikset indbrud inden det går op for ham at noget må ændres i hans indstilling til livet. Filmen er instrueret af Judd Apatow, der tidligere har lavet en stribe komedier.
En ret fin og spøjs, men også lidt for lang fortælling om et barndomstraume, der i den grad har spændt ben for voksenlivet. Pete, der langt hen ad vejen spiller sig selv, er sjov, akavet og Fedtmulegoofy men også super irriterende i al sin umodne trods.
Har lidt samme stemning som The way way back, hvor en ung mand også kæmper for at frigøre sig fra forældre og teenage-rolle.