"det fungerer bedst, når Albarn har mikrofonen for sig selv. Som på nummeret »Fire Flies«, der er det mest interessante stykke musik på pladen. En smuk og drømmende sang med en af de mest personlige tekster, Albarn har skrevet som forsanger i Gorillaz ... Andre steder fungerer det mageløst, når Albarn stort set ikke siger noget. Som på det dansable nummer »Lake Zurich«, der brager afsted som et 80er-funket stykke festmusik. Det er sådan set meget typisk Gorillaz, der siden starten i 1998 har bidraget til dansegulvet med sange, der er så dansevenlige, at selv bænkevarmerne må kridte skoene. På »The Now Now« får vi flere af dem. Også det funk-inspirerede »Humility«, med George Benson på guitar, fungerer som et nummer, der passende kan spille en fest i gang ... Mellem højdespringere og lavpunkter indeholder »The Now Now« også både udmærkede og mindre spændende numre, der samlet set flytter pladen tættere på et niveau, der står mål med Gorillaz' tidligere værker".