Film / fiction / tv-serier

The red road

Sæson 1, disc 1


Description


I Ramapo bjergenes mørke skove lurer hemmeligheder, mord og konflikter. Politimanden Harold Jensen dækker over konens flugtbilisme og får uventet hjælp af den kriminelle Lenape-indianer, Philip Kopus, der har egne motiver for at hjælpe.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Mar. 2015

By

By

Astrid Tang

d. 2. Mar. 2015

I Ramapo bjergenes mørke skove lurer hemmeligheder, mord og konflikter. For dem der holder af dramaer, der langsomt folder sig ud.

Harold Jensen er politimand i Walpole, et samfund der på den ene side består af hvide middelklasse amerikanere og på den anden den indianske Rampough Lenape stamme. Harold forsøger at holde sammen på sin familie. I en rus af alkohol har hans kone kørt rundt for at lede efter datteren, der har indledt et forhold til en indiansk fyr. På køreturen påkører hun noget eller nogen. Da en indiansk dreng findes død ved vejen, dækker Harold over konen og får uventet hjælp af Philip Kopus, medlem af stammen og netop hjemvendt efter et fængselsophold. Kopus har egne motiver for at hjælpe og har tidligere haft et forhold til Jensens kone. Alle har noget at skjule og går til yderligheder for at bevare hemmelighederne. Første sæson af serien er i seks afsnit, fordelt på to disks.

Personerne er facetterede, hemmeligheder lurer under overfladen og seerens sympati skifter mellem personerne flere gange. Seere med hang til tempofyldt aktion, skal se andre serier. Her er mere drama end krimi og serien skal ses af dem der holder af dramaer med mange tråde, hvoraf kun nogle langsomt redes ud.

Serien er skrevet til SundanceTV, hvis speciale er indie-film og programmer. Kanalen har tidligere co-produceret Top of the lake, som også handler om kulturforskelle, undertrykkelse og hemmeligheder i et mindre samfund.