Games / computergames

The testament of Sherlock Holmes


Description


Adventurespil. Tiden er 1898 og stedet er London. Detektiven Sherlock Holmes og hans tro væbner Dr. Watson hvirvles ind i en makaber sag, hvor det er svært at kende ven fra fjende. Selv Holmes kommer under mistanke! Hvis du vil løse gåden og hjælpe de to venner skal I sammen udforske Londons mørke og uhyggelige underverden. Tør du?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Sep. 2012

By

By

Ole Bisbjerg

d. 25. Sep. 2012

PS3, Xbox 360. Et traditionelt adventurespil med masser af Sherlock Holmes stemning. Udgivelsen er ikke baseret på en original historie. For unge fra 16 år samt voksne. Høj sværhedsgrad. PEGI: 16 år med ikon for voldsomt sprog. Det vil dog ikke genere danske unge. Sproget er engelsk.

Sherlock Holmes universet giver til stadighed basis for nye historier. Heldigvis! Her er Holmes fanget i et spil om hvem der er den skyldige i en makaber sag - Holmes selv måske? Alt peger i hans retning og selv Dr. Watson kommer i tvivl. Spilleren løser mysteriet i et traditionelt adventurespil, hvor man skal pege-og-klikke, og undersøge alt for gode spor. Det gælder om at være opmærksom på selv den mindste detalje. Samtidig skal man løse nogle meget svære "puzzles". Grafikken er på middelniveau og figurerne kan virke lidt kantede i designet. Til gengæld er spillets generelle "look-and-feel" helt på niveau med de bedste engelske tv-serier om Sherlock Holmes.

Producenten Frogware har siden 2004 udsendt adskillige Sherlock Holmes spil - primært til pc. Denne udgivelse synes at være den hidtil bedste - både hvad angår historie, gameplay og grafik.

The testament of Sherlock Holmes er et godt adventurespil til konsolplatformen. Det vil bestemt ikke appellere til alle spillere, men hvis man først kommer i gang, så er det svært at slippe. Sammen med Sherlock er der mange timers underholdning og udfordring i Londons gustne underverden. Anbefales.