Film / fiction for children / tegnefilm

The Tom and Jerry show

Sæson 1, volume 2


Description


Katten Tom og musen Jerry bor under samme tag, hvilket medfører kaskader af ulykker på inventaret. De er fødte modstandere, driller og hoverer med en god portion skadefryd ved en hvilken som helst lejlighed, men kan også arbejde sammen som detektiver og opklare forbrydelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 2014

By

By

Ulrich Breuning

d. 7. Nov. 2014

Katten efter musen - de gode, gamle tegnefilmkarakterer Tom og Jerry fortsætter den vilde jagt og demonstrerer atter forrygende destruktionskomik i en ny serie cartoons for hele familien.

Katten Tom og musen Jerry bor under samme tag, hvilket medfører kaskader af ulykker på inventaret. De er fødte modstandere, driller og hoverer med en god portion skadefryd ved en hvilken som helst lejlighed, men kan også arbejde sammen som detektiver og opklare forbrydelser. Eller opleve mærkelige eventyr i en heksebolig! Figurerne Tom og Jerry er tegnefilmhistorie. De blev skabt i MGM-studierne af William Hannah og Joseph Barbera, som i perioden 1939-1957 producerede 114 korte, gennemmusikalske og velkomponerede orgier i totalskader og almindelige ødelæggelse. Parrets popularitet fremgår af, at Tom i 1945 dansede sammen med selve Gene Kelly i "Orlov i Hollywood", og at begge svømmede sammen med Esther Williams i "Bølgernes dronning", 1953.

Senere serier og spillefilm har haft svært ved at holde samme niveau som de nu klassiske film. Så det er en anmelderkliché, men ikke desto mindre den skinbarlige sandhed: Trods opfindsomhed, fart og tempo når denne nye 2014-serie heller ikke de klassiske films virtuose højder.

Tom og Jerry tåler som fænomen sammenligning med de mere vilde tegnefilm med Anders And og de anarkistiske voldsløjer med Snurre Snup, Daffy og Søren Spætte.