"De fem højt begavede musikere var trukket i arbejdstøjet, og alle mand lød, som om de havde lyst til at synge til arbejdet. Harrisons godmodige poetiske åre, Dylans knarvorne skrå, Lynnes sans for at sætte et flot popsejl, Orbisons elegiske popsalme og Tom Pettys driftsikre dynamo. Kombinationen kunne ikke have været regnet bedre ud på tegnebrættet, men alt tyder på, at det blot var et smukt lykketræf blandt musikalske venner".