The Who

"Halvdelen af The Who er for længst faldet fra ... Der har dog været grund til at glæde sig over ankermændene Roger Daltrey og Pete Townshends fortsatte aktivitet under The Who-banneret (...) og det er da også et par vitale og veloplagte veteraner, som folder sig ud her på første album i 13 år ... Daltrey forekommer i fin form vokalt, og sangskriveren Townshend - rockens store kyniker - er ikke blevet mindre skarp med årene ... Og hvor The Who næppe vinder mange nye fans med det nye album, forvalter de til gengæld kardinaldyderne overbevisende og leverer et klassisk Who-album til fanskaren ... Musikken på Who er overvejende klassisk Who med klare hilsner til gruppens bedste arbejde fra 1960'erne".

Read review

"'Who' har et par interessante momenter, hvor rockveteranerne reflekterer over deres alder og position i rockmusikkens historie, men lyden er hele vejen igennem så tandløs, at det er svært at holde ud ... For der er simpelthen ingen vej uden om det: Det lyder som om, Roger Daltrey synger over karaoke-tracks".

Read review

"'Who' er en rockplade, som gør et seriøst forsøg på at være et rockalbum på den gamle måde. Stor i slaget og med smæk for skillingen ... Det kan lyde halsbrækkende, men 'Who' er faktisk bedst, når Townshend og Daltrey strammer alle gamle balder for at genoplive en gammel tidsalder på en ny alders præmisser ... Når det lykkes, skyldes det ikke mindst, at Roger Daltrey på sange som 'Street Song' og 'Hero Ground Zero' har meget mere power tilbage i stemmen, end man kunne have håbet på på baggrund af de numre, hvor kravene er til det mere følsomme og dæmpede ... Det nye album er ikke blot et uventet livstegn, men et imponerende vitalt et af slagsen".

"Det nye album hører faktisk til blandt gruppens fineste frembringelser ... Den nysgerrige pionerånd rører derimod på sig i flere sange, hvor der er genreskift til en vægtløs akustisk/elektronisk ballade (tommel op), folket flamenco-jazz (det er o.k.) og en strygerbelagt easy listeningballade (tommel nedad - den falder totalt udenfor) ... Samlet er albummet ikke ligefrem 'Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band'. Men 'Who' er et vitalt livstegn fra to gnavne, gamle mænd, der måske er i gang med at takke af ... De værner om værdigheden og kan nu krydre kommende koncerter med nye, dynamiske sange".

"Pete Townshend has been voicing his audience's hopes and fears since 1964, but it seems more poignant than ever on what might be The Who's sign-off ... On 1975's 'The Who By Numbers', the then 30-year-old Townshend worried he was too old to be a pop star. Really, this is the long-overdue follow-up. The music, slickly produced by Dave Sardy, is front-loaded with slashing guitars, busy drums and even an echo of "Magic Bus" on one song, "Detour" ... Musicians writing and singing about being in their seventies is a rare thing in the Peter Pan world of rock - but The Who do it exceptionally well. "Ball And Chain"'s stormy blues rails at social injustice; the orchestral "Beads On One String" preaches world peace, and "Street Song" suggests the protagonist of "Won't Get Fooled Again" raging against the dying of the light".