The worrying kind

"Udgangspunktet for bandet, der består af brødrene Andreas og Simon Westmark på henholdsvis vokal/guitar og trommer og bassisten Søren Nørgaard, er country- og folkmusikkens dystre skæbnefortællinger. De formidles på yderst overbevisende vis af Andreas Westmarks messende, nasale strubesang og tilsættes stonerrockens tunge og mørke lyd af skurrende og flænsende guitarer, murbrækker-bas, tungt dvælende trommespil og spøgelsesagtigt råbekor ... The Worrying Kind en ualmindeligt heltstøbt debut, hvis enkelte numre er vanskelige at fremhæve fremfor andre. Albummet skal lyttes i sin helhed".

Read review

"Jeg har ikke rigtigt noget dårligt at sige omkring Get Your Guns debut, udover den med sine kun syv sange er lidt for kort. Men det er et luksusproblem, og når nu de syv sange er så gode, så er faren der for, at flere sange vil kunne ødelægge oplevelsen for lytteren. For det fremstår som et helstøbt album, der skal høres i sin helhed. Det er ikke et egentlig pophit på pladen, og tak for det. For med sin stærke melankoli er Get Your Gun ikke pop, og det bliver det heller aldrig. Det er musik, der tager dig med på rejse til de mørke sider af livet".

Read review

"Albummets syv sange hænger godt sammen, og kun den bidske Call Me Rage glider op i tempo med et hidsigt slideguitar-riff. Åbneren, Black Book, er et bastant dødsstød, der vækker associationer til Kellermensch, mens den lyriske melankoli slår igennem på linjer som: "I used to talk so loud/so I could hide my doubt" fra titelnummeret. Sometime kulminerer i en vrængende fuzz-guitarsolo. Den atmosfæriske Tender Lies lukker messende albummet og efterlader én tilbage i stilheden. The Worrying Kind er et bemærkelsesværdigt helstøbt debutalbum. Som værk står og falder det dog med, om man finder den allestedsnærværende tristesse påtaget eller ej".

"Jeg har ikke rigtigt noget dårligt at sige omkring Get Your Guns debut, udover den med sine kun syv sange er lidt for kort. Men det er et luksusproblem, og når nu de syv sange er så gode, så er faren der for, at flere sange vil kunne ødelægge oplevelsen for lytteren. For det fremstår som et helstøbt album, der skal høres i sin helhed. Det er ikke et egentlig pophit på pladen, og tak for det. For med sin stærke melankoli er Get Your Gun ikke pop, og det bliver det heller aldrig. Det er musik, der tager dig med på rejse til de mørke sider af livet".

Read review

"Albummets syv sange hænger godt sammen, og kun den bidske Call Me Rage glider op i tempo med et hidsigt slideguitar-riff. Åbneren, Black Book, er et bastant dødsstød, der vækker associationer til Kellermensch, mens den lyriske melankoli slår igennem på linjer som: "I used to talk so loud/so I could hide my doubt" fra titelnummeret. Sometime kulminerer i en vrængende fuzz-guitarsolo. Den atmosfæriske Tender Lies lukker messende albummet og efterlader én tilbage i stilheden. The Worrying Kind er et bemærkelsesværdigt helstøbt debutalbum. Som værk står og falder det dog med, om man finder den allestedsnærværende tristesse påtaget eller ej".