En rørende komedie, der midt i sin sentimentalitet får sagt noget væsentligt om midtvejskrise, om at være adopteret og om at finde sig selv.
39-årige April Epner er skolelærer, gift og har et uopfyldt ønske om at få børn. Men hendes mand Ben forlader hende, og samtidig dør hendes adoptivmor. Midt i det store tomrum kontaktes hun af sin biologiske mor Bernice, som påstår at hun er barn af Steve McQueen. Bernice er populær vært for et tv-talkshow, men April er skeptisk overfor hende. Hvorfor blev hun adopteret? Samtidig møder April Frank, far til en elev i hendes klasse og enlig med tre børn. Det udvikler sig til et forhold, men April har i sin midtvejskrise mere end svært ved at bevæge sig mellem sit gamle og nye forhold, sin biologiske mor, der pludselig viser enorm interesse for hende og ønsker om fremtiden. Især da hun opdager at hun er gravid med sin tidligere mand.
Skuespilleren Helen Hunts debut som instruktør er en filmatisering af Elinor Lipmans roman, hvis tunge historie hun gør til en komedie. Som i de fleste amerikanske film, hvor adoptionstemaet indgår, sker det på en for os uvant måde, men grundlæggende fornemmer man det fra instruktørens hånd som dybtfølt.
Det der rører mest er forholdet mellem April og den ligeså følelsesforskrækkede og skuffede Frank og den måde de, ikke uden problemer, nærmer sig hinanden. De må hver for sig træffe nogle valg i livet, inden det hele går op i en højere enhed i en slutning, der nok er for meget, men også befriende livsbekræftende.