Books / fiction for children / billedordbøger

Thomas' vidunderlige ordbog


Description


Billedbog. Det lille lokomotiv Thomas og alle hans tog-venner har travlt. Vi følger dem til dyreparken, til tivolipladsen, på landet, til havnen og mange flere steder, og undervejs lærer vi en masse ord og hører f.eks. om farver, former, tal, bogstaver og årstiderne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Mar. 2006

By

By

Bo Knudsen

d. 6. Mar. 2006

Jeg har set filmene om Thomas det lille lokomotiv rigtigt mange gange. Og jeg ved, at der er små drenge mellem ca. 2 og 4 år, der er fans af Thomas. Og det er til dem, denne bog er bedst egnet. Lokomotiverne og de andre køretøjer, alle med ansigter, er med på alle de store myldrebilleder, der fylder de fleste opslag. I byen, i skolen, i dyreparken, ved floden, på tivolipladsen osv. Her behandles begreber som ugedage, årstider, farver, former, bogstaver, tal m.m. Der er skrevet ord ved alle tingene på billederne. Dette og en del af indholdet kunne godt rette sig mod de 5-6-årige og begynderlæsere, men bogen appellerer ikke til den aldersgruppe. De enkle tegninger med klare farver og en kraftig sort konturstreg appellerer kun til de yngre. Der er meget at kigge på, og bogen signalerer hygge og "gamle dage" på samme måde som filmene. Men selvom små Thomas-fans nok skal synes om bogen og hygge sig med at finde detaljer, synes jeg ikke, den er vellykket. Det samlede resultat virker ret anonymt, og både tog, mennesker og landskaber er stive og uden liv. Tegnerens streg kan ses i flere bøger om Thomas, bl.a. Thomas' store kapløb (2004/03).