Claus Deleuran får via sin helt Thorfinn portrætteret mange af de strømninger, som var karakteristiske for begyndelsen af halvfjerdserne. Månerejserne, livet i de alternative samfund, detgryende narkotikamisbrug, EF, Glistrup, revolutionsromantikken og meget mere er indigrenserne i den eventyrlige beretning om heltens finurlige afprøvning af livets muligheder. Historien er fortalti traditionelle billedstriber uden brug af de mere avancerede af tegneseriemediets virkemidler, men de er udstyret med en masse ustyrlige detaljer placeret med lune og ironi. Læseren kan så fåbekræftet sine politiske holdninger, hvis de da ligger til venstre for midten, men ved nærmere eftersyn ikke uden samtidig at få sat spørgsmålstegn ved de samme holdningers endegyldighed. Det ermin opfattelse, at historien henvender sig til et samtidigt og voksent publikum, som nu er blevet 14 år ældre og de vil sikkert glæde sig ved gensynet. Nutidens unge vil ikke ha' store mulighederfor identifikation og på denbaggrund mener jeg ikke, Thorfinn er sk olebiblioteksrelevant.