Vildt interessant beskrivelse af et digitalvævet billedtæppes tilblivelsesproces og sammenhængene mellem væven og computeren. For læsere af ny dansk litteratur.
Amalie Smith har tidligere udgivet romanen MarbleEt hjerte i alt og hybridværket Et hjerte i alt. Nu følger hun op med "Thread Ripper", der overordnet set skildrer, hvordan et digitalvævet billedtæppe bliver til og den research og de refleksioner, der følger med processen. Bogen er inddelt i to spor. Det ene består af dagbogsnoter, dateret fra september 2017 til juni 2018, mens essayistiske tekster om forbindelserne mellem den ældgamle teknologi, væven, og computeren beskrives i det andet. I fortællingen følger vi også Ada Lovelace, der under den første industrielle revolution skrev noter om computerteknologi og netop pegede på forbindelsen mellem computeren og væven. De to spor er sat med to forskellige skrifttyperAmalie Smith har tidligere udgivet romanen Marble og hybridværket . Nu følger hun op med "Thread Ripper", der overordnet set skildrer, hvordan et digitalvævet billedtæppe bliver til og den research og de refleksioner, der følger med processen. Bogen er inddelt i to spor. Det ene består af dagbogsnoter, dateret fra september 2017 til juni 2018, mens essayistiske tekster om forbindelserne mellem den ældgamle teknologi, væven, og computeren beskrives i det andet. I fortællingen følger vi også Ada Lovelace, der under den første industrielle revolution skrev noter om computerteknologi og netop pegede på forbindelsen mellem computeren og væven. De to spor er sat med to forskellige skrifttyper.
Amalie Smith er interesseret i at udforske og beskrive forbindelserne og sammenhængene mellem væven og computeren, og det fungerer utroligt godt. Det er en højaktuel og enormt interessant bog, der beriger sin læser med tankeudvidende refleksioner om biologi og software, teknologi, neurale netværk, planters nervesystem, om kærlighed og livet. Bogen er ikke svær at læse, men befinder sig i den eksperimenterende ende af skalaen.
Sammenlignelig med andre markante danske stemmer som fx Ida Marie Hede og Olga Ravn og Eva Tind Kristensen. Ada Lovelace kan man læse mere om i Det binære køn.