Books / fiction for children / noveller

Ti minutter i Otto


Description


20 noveller af og for unge om liv og død - både i fantastisk og realistisk univers.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Mar. 2009

By

By

Bodil Pedersen

d. 26. Mar. 2009

Bogen henvender sig primært til de 10-14-årige - bidragydernes aldersklasse.

Bag den finurlige titel gemmer sig en antologi, der indeholder tyve noveller/tekster. De er udvalgt efter en novellekonkurrence i samarbejde med århusianske skoler. Der er en stor spændvidde i genrerne med overvægt af pigeskribenter og minimalistisk prosa. Desuden er fantasy, gys og hverdagsrealisme godt repræsenteret. Temaerne er ligeledes meget forskellige med en vis overvægt af død, sorg, smerte og uhygge.

Rar og rolig med 43 noveller skrevet af skandinaviske unge fra Brønderslev Forfatterskole, der også tidligere har udgivet lignende antologier er netop udkommet. Her er forfatterne lidt ældre fra 14 til 18 år, hvilket afspejles i større modenhed og teksternes højere kvalitet.

Det er en smagssag, om teksterne skal fremstå helt uredigerede som her med enkelte stave- og tegnfejl. Det påvirker ikke umiddelbart indholdet, men forstyrrer læseprocessen. Bogen kan bruges som inspirationskilde til at arbejde med litteratur og skrivekunst i danskundervisningen. Bidragydernes skriveglæde smitter uvilkårligt af. Der tages livtag med fantasien. Blod og tårer flyder i stride strømme. Det er de store, stærke følelser, som læseren møder både i det fantastiske og realistiske univers. Til elever i 5.-8. klasse.


Børn & unge

Årg. 40, nr. 24 (2009)

By

Årg. 40, nr. 24 (2009)