Books / fiction / roman

Ti små åndedrag


Description


Kacey på 20 år er rejst til Miami med sin lillesøster Livie. Hun er et psykisk vrag efter en voldsom ulykke. Venskabet med natklubdanserinden Storm, hendes datter Mia og ikke mindst den sexede Trent tvinger Kacey til at konfrontere sine gamle traumer.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 21. Feb. 2017

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 21. Feb. 2017

Kacey på 20 er psykisk i ruiner efter en voldsom ulykke. Men så dukker den lækre Trent op. Erotisk og ikke mindst psykologisk kærlighedsdrama for unge voksne og voksne unge.

Romanen er opdelt i 9 dele, der indikerer stadier i den psykologiske heling. Kacey er 20 år gammel og har været udsat for en voldsom trafikulykke, hvor hendes forældre, bedste veninde og kæreste omkom. Tiden efter er brugt på kampsport, druk og sexuelle udskejelser. 3-4 år senere rejser hun med sin lillesøster, Livie, til Miami for at begynde på en frisk. Der knytter de et nært venskab med bardanserinden Storm, hendes lille datter Mia og den sexede, men også mystiske nabo, Trent, som Kacey forelsker sig i. Men inden de to for alvor kan finde hinanden, er Kacey nødt til at konfrontere sine traumer. Forsiden viser en druknende ung kvinde og har påtrykt anbefaling fra den populære young adult-forfatter Cora Carmack.

Den medrivende fortælling skildrer tydeligt de psykologiske aspekter omkring en alvorlig livshændelse, og det er helt naturligt flettet ind i handlingen. Personerne er sympativækkende, og der er masser af stof til drøftelse blandt de formentlig mange og især unge kvinder, der sandsynligvis vil kaste sig over bogen. Hurtigt læst, hjertevarm underholdningsroman med vedkommende handling.

Minder til dels om E.L. James' "Fifty shades" og Anna Todds "After" og er i samme stil som Cora Carmacks bøger.


litteratursiden.dk

d. 6. Mar. 2017

By

By

Lene Jensen

d. 6. Mar. 2017

En vidunderlig historie om tab, sorg og kærlighed. Fængslende feel-good læsning til alle der elsker en god kærlighedshistorie. Kacey og lillesøsteren Livie flytter fra noget familie i Michigan til Mi...