Books / fiction for children

Ti små mus laver ballade!


Description


Billedbog. Ti små mus leger, driller hinanden og laver ballade. De bliver sure på hinanden. De vælter ting, og leger med maden. En mus holder øje med alle de andre.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Oct. 2013

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 15. Oct. 2013

Billedbog for børn fra 3 år, som er en tællebog og måske mere en bog om at være sur eller ked af det, eller som bogen kalder; "lave ballade". Bogen fordrer en engageret voksen formidler der kan facilitere dialogen, som bogen lægger op til. Omslag passer til indhold.

De 10 små mus er nuttede og enkelt tegnede med konturstreger. Farvelægning i afdæmpede pastelfarver, heldækkende flader med et element af collage-teknik, idet musenes kjoler og bukser er mønstrede stykker monteret indenfor konturstregerne. Tekst er kortfattet, og der er få linjer pr. side, og teksten henvender sig til læseren og stiller spørgsmål, som fx "Må du tegne på væggen derhjemme?". Satserne er i forskellige størrelser, og ikke altid på lige linjer, og teksten indgår som en del af det grafiske udtryk i bogen. De små mus leger, og laver ballade, alle på nær en. En mus råber til sidst højt, og siger "Nu er det nok.".

Bogen er lidt anderledes end den anden bog om de ti små mus Ti små mus skal sove, som mest er en sød godnathistorie, hvor denne bog om musene rejser et relevant spørgsmål for en dialog om at være sur, gal og hvordan man skal behandle hinanden, emner som vi efterhånden også har flere titler om. Vi har mange tællebøger, som også fungerer mere målrettet end denne.

En charmerende billedbog, som fungerer nogenlunde som tællebog og nok lidt bedre som oplæg til dialog om fx opførsel og respekt for de andre børn, og den kan supplere de øvrige titler vi har om emnet.



Information and editions