Nyt bind i serien om drengen Tiberius Tudefjæs, som her redder en fugleunge fra naboens glubske kat. Højtlæsning fra 5 år.
Tiberius redder en lille hjælpeløs fugleunge, som hopper rundt ude på græsplænen og forsøger at komme på vingerne. Han tager den med ind på sit værelse og indretter en rede i en papkasse, selvom far ikke er vild med ideen. Vennen Lille Jeppe tager med ud for at finde regnorme, som de kan fodre fuglen med, og de snakker om, at regnormene må dø, så andre dyr kan leve. Desværre vil den lille fugl ikke tage føde til sig, og næste morgen ligger den helt stille i sin kasse. Dette er bog nr. 8 om Tiberius. Renée Toft Simonsen er psykolog og forfatter til den populære serie om pigen Karla.
Endnu en skøn historie om Tiberius som denne gang introducerer læseren til de alvorlige emne som sorg, savn, døden og afsked. Børn vil fint kunne genkende de følelser som Tiberius gennemgår, og den realistiske og hyggelige hverdagsstemning, som er i hele historien, er netop en af bogens styrker. Charmerende illustrationer og dejligt klart sprog som er nemt at læse højt.
Den helt fantastiske billedbog Græd blot hjerte -Over den store flod behandler også emnet sorg og død på en meget smuk og kontant måde og i Over den store flod lægges op til dialog om døden, savn og sorg. Andre bøger om friske drenge og deres hverdag er bøgerne om Vitello af Kim Fupz Aakeson og Anne Sofie Hammers Villads fra ValbyDen helt fantastiske billedbog Græd blot hjerte - behandler også emnet sorg og død på en meget smuk og kontant måde og i lægges op til dialog om døden, savn og sorg. Andre bøger om friske drenge og deres hverdag er bøgerne om Vitello af Kim Fupz Aakeson og Anne Sofie Hammers Villads fra Valby.