Siden 1984 har Jess Ørnsbo ikke udgivet lyrik, men jeg skal love for, at han tager revanche med moppedrengen her, hvor vi får omkring 160 digte på én gang. Bogen er bygget op som en kalender, hvor vi side for side, opslag for opslag får et digt, men ikke blot det: også små oplysninger om dagen og nederst på siden et lille godt råd at gå til dagen med. Under en del af digtene står der et årstal, der hentyder til en begivenhed i Ørnsbos liv eller i historien eller begge dele, som for eksempel digtet "Kedsomhed", der står under 29. august og handler om den unge Jess og hans oplevelse af undtagelsestilstanden i 1943 fra en sporvogn. Med til at forskønne bogen er Lars Pugholms arkaiserede tegninger, der illustrerer de skiftende stjernetegn og sidernes layout, hvor der er farve på, som skifter med kvartalerne. Og så det allerbedste: side op og side ned af digte, enkelte bearbejdede udgaver af tidligere digte, men de fleste nyskrevne. En guldgrube af en bog fuld af poetisk underfundighed og den krigeriskhed, der udmærker Ørnsbo.