Tiden og storken : digte

Medregnes antologien Man burde burde fra 1971 markerer denne både det fulde dusin af digtbøger samt 25-året for BA som poet. Allerede titlen anslår bogens brug af velkendte temaer hos ham, hertiden. Sammen med bl.a. en herlig sne-suite er det eks. på sammenstillingen af barnets og den voksnes oplevelsesverden; et ståsted, der før har sparket nogle af BA's bedste digte af sted. De findesi del III, der rummer sml.s blideste, de mere individuelle, endog biografiske digte. Titeldigtet blev oprindeligt til på engelsk, og også den eng. orig. version er med. Herom beretter noter, derellers angiver, hvor nogle digte første gang tryktes. Del I er helliget socialog samfundsdigte. At vi ikke har fået det bedre her i reservatet viser bl.a. et par barske Portrætdigte af unge tabere.Del H's eneste digt, "Programerklæringen", er historien om digteren A., der endelig lod sig overtale til at fortælle, hvad han egentlig vil med sit digteri. Også digterrollen har BA tidligerebehandlet i fleredigte. Den underfundige leg med sproget, den skæve humor gør fortsat læsning af BA til varm, tankevækkende og livsbekræftende læsning. Og til et oplagt oplæsningsemne ikke mindst.Maria Bramsens flyvende stork i klare farver er det mest indtagende omslag længe set.

Read the full assessment