Efter I al beskedenhed, 2001, en lille udgivelse af ældre ting i anledning af forfatterens 90 års fødselsdag, følger nu et bind aldeles elskværdige erindringer i forlængelse af Mit navn er Nillikum, 1979, og Muntre minder - og mindre muntre, 1980, og forfatteren knytter her tråde tilbage til disse værker med nye oplysninger eller nyt lys. Helweg-Larsen sidder nu i kørestol, og det præger hans færden. Han henfalder ikke til klynkeri men finder stadig livet værd at leve med gode bøger og gode minder. Helweg-Larsen fortæller sin version af årene med Thaning & Appels forlag sammen med Godfred Hartmann, skildret af denne i I delfinens tegn, venligt og livfuldt. Der er en del portrætartikler i bogen, bl.a. om svogeren, juristen Alf Ross, om Poul Henningsen, om kunsthistorikeren Christian Elling og journalisten Christian Houmark, som var forelsket i forfatteren, men holdt det på acceptabel afstand som blot betagelse, og også var en nær ven. Der er skildringer fra bl.a. Stockholm og Berlin, bl.a. besøgt med A3A (Akademiet for den tredie alder) og lykkelige barndomserindringer om bl.a. den første fornemmelse af pigers dejlighed. Anvendelse som forgængerne.