Kunstneren Maja Lisa Engelhardt er i en udstilling i dialog med guldaldermalere. Kritikeren Henrik Wivel karakteriserer i en stor artikel Engelhardts kunst. For alle kunstinteresserede, også dem, der særligt følger med ny kirkekunst.
Udstillingskatalog fra Sorø Kunstmuseum, hvor den meget anerkendte kunstner Maja Lisa Engelhardt præsenterer værker, der fortsætter guldalderens naturskildringer i et moderne sprog. Bogen, der er i aflangt format, gengiver de store malerier, der udstilles i Sorø frem til januar 2015. Kunst- og litteraturkritikeren Henrik Wivels bærende artikel er en bearbejdning af et kapitel fra hans store bog fra 2003.
Overskuelig og fremragende bog, der kan anvendes som præsentation af en af vores allerstørste nulevende kunstnere med prægtige gengivelser af værkerne.
\Bogen\ om Maja Lisa Engelhardt er fortsat Henrik Wivels monografi fra 2003, som angives ovenfor. Kunstnerens kirkeudsmykninger beskrives i Mod lyset, der udkom i 2011.