Books / nonfiction

Til blå Bjarne : en debatbog om Socialdemokratiet, globaliseringen og fremtiden


Description


Debatbog, der argumenterer for en kommende socialdemokratisk regering, som bygger sit flertal på Dansk Folkeparti og ikke Det Radikale Venstre. Bogen er dedikeret til den såkaldte "Blå Bjarne", som repræsenterer et segment af privatansatte faglærte mænd, der siden 2001 har stemt på Venstre og Dansk Folkeparti i stedet for Socialdemokratiet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2016

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 14. Sep. 2016

Debatbog, hvor Rasmus Stoklund Holm-Nielsen, argumenterer for en kommende socialdemokratisk regering, som bygger sit flertal på Dansk Folkeparti og ikke Det Radikale Venstre. For dig som interesserer dig for politisk debat.

Bogen er dedikeret til den såkaldte "Blå Bjarne". Blå Bjarne er en "modelperson, som Socialdemokratiet opfandt, og som repræsenterer et lidt karikeret segment af privatansatte faglærte mænd i blåt Kansas-arbejdstøj, der siden 2001 har stemt på Venstre og Dansk Folkeparti i stedet for Socialdemokratiet." Bogen er i 4 dele. Første del har overskriften "Udfordringen" og har fokus bl.a. på globaliseringen. Anden del hedder "Målet" og overskrifterne er bl.a.:"Det gode samfund", "Lighed på et højt niveau" og "Værdifælleskab med fagbevægelsen". Tredje del er "Politikken" med overskrifter som "Globaliseringen er til Danmarks fordel" og "Nej til outsourcing". Fjerde del hedder "Vejen" og her skriver forfatteren bl.a.: "en S-regering med Dansk Folkeparti som en del af det parlamentariske grundlag kunne være et spændende regeringsalternativ." Rasmus Stoklund Holm-Nielsen, f. 1984, er erhvervspolitisk chef i Dansk Metal og socialdemokratisk folketingskandidat.

Velskrevet og kontroversiel debatbog. Entydig og direkte i sin argumentation for de kærlige politiske følelser mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

En debatbog om Socialdemokratiet er fx også En bygning slår revner af Lars Olsen.