Til den bitre ende

Den nye Simmel-roman er ikke så ny (tysk udgave 1962), men det er glimrende, at man nu udfylder »hullerne« med forfatterens tidlige romaner. Til den bitre ende lider af samme svaghed som fleresenere romaner, nemlig en (trods fængsel og straf) fælt sentimental slutning, hvor den helbredte alkoholiker efter fængslet kan se en lykkelig fremtid imøde. Fra lægeligt hold stiller man et stortspørgsmålstegn ved om alkoholisme kan helbredes som her gjort. Imidlertid er romanen ud fra en helhedsbetragtning en djævleblændt godt drejet, spændende og skræmmende fortalt historie om hvorledesen ex-barnestjerne, nu 37 år, forsøger comeback på tværs af alkoholisme og rodet privatliv, satsende livet omtrent, og helbredet i hvert fald på sagen. Det ER en underholdningsroman, men man skalvære urimeligt goldt finkulturel, om man ikke rives med af Simmels brillante evne til at skrive en god historie og befolke den med folk som Peter Jordan, Schauberg, Käthe, Madame Misère og brutaltmalealkoholikerens vej til delirium. Oversættelsen har små skønhedsfejl, men er ellers fin.

Read the full assessment