Mette Sofie er født med en hjertefejl, hvilket opdages kort efter fødslen. Der er hul mellem de to hjertekamre, og hun opereres første gang, da hun er 2 1/2 md. gammel og igen som 2-årig.Undervejs skildrer moderen omhyggeligt de mange undersøgelser, operationer, sygdomsforløbet, omgivelsernes reaktion, glæden over de små fremskridt og ikke mindst angsten for om pigen overlever.Forældrene er undergivet lægernes autoritet. Ingen stiller spørgsmålet, om barnets liv kvalitativt ville have været bedre uden de smertefulde indgreb. Oplevelserne med hospitalet er dog overvejendepositive, men forældrene skal kæmpe med socialforvaltningen for at få økonomisk støtte til udvidet orlov m.v. Barnet dør, da det opereres som 2-årig, og bogen er skrevet som en hjælp til deforældre, der er i samme situation. Selvom bogen handler meget om hjertesygdommen, supplerer den også Anni Schwartz Hansens bøger om sorg i forbindelse med små børns død. De mange faser isorgarbejdet: bitterheden,skyldfølelsen, ensomheden og til sidst en ny indsigt og voksende styrke er, som hele bogen, velskrevet og vedkommende. Det er relevant læsning for både pårørende oghospitalspersonale.