Til sidst

Asger Baunsbak Jensen fik velfortjent stor læsersucces med Den tynde væg (2000), der handlede om depression. Nu gør han det igen, og skriver en debatroman, som også vil vække opmærksomhed, fordi den handler om, hvordan vi i vores velfærdssamfund behandler ældre svage på et plejehjem og den ensomme død her. Vi følger de sidste tre dage af Victor Clausens liv. Han ligger kræftsyg og døende på et plejehjem, og romanen består fortrinsvis af Victors tanker og refleksioner og lidt ydre handling og dialog på plejehjemmet. Victors kone er død. Hende passede han under en fremadskridende demens. De havde ingen børn, og der er ikke andre pårørende tilbage, så plejepersonalets handle- og væremåde er overordentlig vigtig. Midt i afmattelsen og smerterne higer han stadig efter liv, ægte omsorg og menneskeligt nærvær. Med en enestående indlevelse siges det så enkelt og så smertefuldt, hvordan den sidste tid opleves. Det er en stærk roman med en stærk påmindelse om at forbedre plejen og vilkårene. En helt hvid forside, hvor kun skriften står skrevet, understreger det klare budskab.

Read the full assessment