Til verdens ende

Når et forlag udsender en omfangsrig dansk debutantroman med meddelelsen om, at dette er Wernes 'hærværksroman' skrevet af en fra 80'er 'nå-generationen' stemmes sindet til disse ambitionerbedst ved afspilning af rå og højstemt rock fra in-gruppen U2, hvorfra bogens titel kan være lånt ('untill the End of the world'). Handlingen gi ver ellers anledning til skepsis: David Nord,hovedperson og evighedsstudent på arkitektskolen, jager rundt på den københavnske café- og dødsrute med og efter sprut, piger og venner i håbet om at finde noget at have sine forfatterambitioner ogeksistens i. David forelsker sig i Signe, det giver lidt ro, mens vennerne etableres og gør karriere; men også Signe fordrer afklarethed og hænger stadig i med sin gamle kæreste. Altså intet nytunder solen! Mere interessant end handlingen, der er en parallelkonstruktion med brudstykker af Davids egen eksperimenterende roman 'Finis Terrae', er tids- og generationsportrættet. Et rimeligtbud på disse års mix afdiffust og målrettet storbyliv og pendlen mellem det søgende og det etablerede med opbrud i begreber som arbejde og moral.

Read the full assessment