Books / fiction for children

Tildes fest


Description


Billedbog. Tildes mor og far har arrangeret en stor fødselsdagsfest for Tilde. Men Tilde vil slet ikke have en stor fest. Hun vil hellere bare holde fødselsdag med mor, far og farmor.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Mar. 2015

By

By

Helle Laursen

d. 3. Mar. 2015

Alle børn elsker at holde fødselsdagsfest med deres venner og få masser af gaver. Gør de ikke? Men ikke Tilde, hun vil hellere holde et lille selskab i fred og ro. For 2 til 4 år.

Tildes mor og far vil gerne fejre Tilde med en stor fest på hendes fødselsdag. De inviterer alle Tildes venner i børnehaven samt farmor. De handler ind, pynter op, dækker et fint bord og bestiller en kage hos bager Larsen. Men Tilde er ikke sikker på at hun vil have sådan en fest, så på dagen, mens gæsterne fester, gemmer hun sig sammen med farmor og de holder deres egen fest.

Det er en dejlig lille billedbog der med sin korte tekst og gode, enkle illustrationer fortæller om Tildes fødselsdagsfest. Tegningerne viser tydeligt at Tilde ikke er vild med ideen om en stor fest. Hvilket hendes forældre slet ikke lægger mærke til, for de er alt for optagede af at arrangere festen.

Der er mange billedbøger om det at holde eller være til fødselsdag. Tildes fest adskiller sig dog fra de fleste, da Tilde ikke ønsker sig en stor fødselsdagsfest. Den kan bedst sammenlignes med Lene Due Jensens Bodils fest, hvor Bodil er fyldt med bekymringer omkring sin fødselsdag.



Information and editions