Tilknytningsteori og psykoanalyse

Psykoanalysen (og freudianismen) har det problem, at dens teorier ikke kan påvises gennem de sædvanlige videnskabelige metoder med kontrollerede forsøg og efterprøvninger af teorierne og derfor ikke kan kaldes videnskab i sædvanlig forstand (jf. videnskabsteoretikeren Karl Poppers kritik). Her kommer tilknytningsteorien ind. Bl.a. inspireret af dyreungers adfærd fokuserer tilknytningsteorien på spædbørns samspil med deres omgivelser, især selvfølgelig moderen. Her er det ikke evt. patienters underbevidste (ukontrollerbare) erindringer om spædbarnstiden, som den kommer frem i analysen, men regulære laboratorieforsøg. Interessant nok viser disse, at både omsorgssvigt eller for meget omsorg skader barnets evne til senere i livet at have et ordentligt forhold til omverdenen. Fonagy har fagligt set et ben i hver lejr og søger i bogen at give psykoanlysen en videnskabelig basis. Bogen er skrevet i et koncentreret, vanskeligt forståeligt, akademisk sprog med mange fagudtryk og talrige citater og henvisninger til diverse forskere gennem det sidste århundrede. Bogen er derfor mest for fagfolk på universitetsniveau eller tilsvarende, ærgerligt nok, da den rammer Sigmund Freud og psykoanalysen på den ømmeste ligtorn. Indhold, forord, introduktion. Litteraturliste med de i teksten nævnte forf. (eng.) med værker og sidehenvisninger, register.

Read the full assessment