Time out : en forårselegi

Det er ikke polemikeren og samtidsrevseren Rifbjerg man finder i disse digte, men et usikkert, tøvende og registrerende lyrisk jeg.

"April er den grusomste måned" ifølge T.S. Eliot - én af Klaus Rifbjergs litterære mentorer. I let omskrevet form indgår citatet i Rifbjergs digtsamling, men ikke mindst holdningen bag det klinger igennem og spiller med i disse let melankolske og elegiske forårsdigte. Foråret er på én gang både løfterig og berusende og en årstid som ikke helt er til at stole på. Lyset er usikkert, en vis tøvende afventen gør sig gældende "før sommerlandet lukker op" som det formuleres i titeldigtet. Som så ofte før hos Rifbjerg pendler digtene mellem dengang og nu. Barndommens lyde, lugte og stemninger genkaldes side om side med prægnante og sansede øjebliksbilleder. Under det hele er forgængeligheden - oplevelsen af at tiden tæller ned mod time out - konstant nærværende, men lige så nærværende de løft ud af tiden og erindringen som antimetafysikeren Rifbjerg ikke har noget andet ord for en "guddommeligt".

Tematisk og kvalitativt placerer samlingen sig smukt i forlængelse af Terrains vagues, 1998, og Knastørre digte, 2006.

Digtene er med den sene Rifbjergs mesterskab konkret forankrede i erindring og kropslighed, men peger også i glimt og løft ud over tiden og øjeblikket - på helt tilsvarende vis som på L.A. Rings maleri "Sommerdag ved Roskilde Fjord" der er gengivet på bogens omslag.

Read the full assessment

Digte, der hylder våren med et langt livs erfaring og viden om døden til slut som klangbund. Der er al mulig grund til at tage denne digtsamlings undertitel alvorligt: En forårselegi. Heri ligger jo s...

Read review