Books / fiction for children / roman

Timen før evigheden


Description


Ben er ung og har kammerater, kæreste og et helt normalt liv. Men da lægen tager en blodprøve, som viser, at han muligvis er HIV-positiv, ændres alt.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. Apr. 2002

By

By

Bo Knudsen

d. 30. Apr. 2002

Ungdomsbog om aids. Lidt skematisk og voksenfortalt, men ikke mere end at den nok skal blive læst af seriens fans. Vi følger Ben, der bor i Belgien, fra en helt almindelig tilværelse og indtil han dødssyg af aids begår selvmord til slut. Det er ikke en bog om bøsser, for sygdommen får han af en pige, der er prostitueret. Forelskelse, kammerater, hash, en ven der bliver narkoman, glæder og bekymringer, men det overskygges alt sammen, da han bliver syg. Handlingen er realistisk og barsk. Belgiske forhold virker ikke fremmedartede på en dansker. Det er en bog med et ærinde. I en skønlitterær ramme advarer forfatteren mod faren for aids. Forfatterens tidligere oversatte bog Den blå lotus (98/14) handler om børneprostitution i østen. Forfatteren vandt i 1996 en pris for en ikke oversat bog. Fra ca. 14 år.


The libraries' assessment

d. 30. Apr. 2002

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 30. Apr. 2002

Denne belgiske ungdomsbog handler om flere aktuelle og alvorlige emner bl.a. om det at blive HIV-positiv som følge af ungdommelig tankeløshed. Vi følger to unge drenge Filip og Ben gennem et års tid fra 1995-1996. Filip bliver stofmisbruger, og da Ben får aids i bogens slutning og bliver meget syg, begår han selvmord. Umiddelbart kunne det lyde som noget, vi har læst før, og den tanke sidder man også med længe. Der er desuden noget mærkeligt utidssvarende og belærende over bogens tone. Bogen dyrker det overrealistiske og refererer ofte til musiknavne og bands, hvilket er et problem for vor tids unge, der ikke kender disse navne. I begyndelsen præsenteres en del forskellige personer, som ikke rigtig får liv, og egentlig heller ikke har den store betydning senere hen. Men efterhånden som man kommer ind i romanen abstraherer man fra det overpædagogiske og usammenhængende og fanges uvilkårligt af Bens historie, og af hvordan han og hans kæreste prøver at klare sygdomsforløbet. Forsidens lille illustrationsfirkant med mange associerbare elementer rammer den sørgmodige stemning. Til selvstændig læsning fra 13-16 år.