Books / nonfiction for children

Ting til hesten du selv kan lave : personlige og nyttige ting til hest og rytter


Description


Anvisninger på at lave forskellige ting til hesten, rytteren, stalden og folden f. eks. træktov, grimeskaft, tøjler, hovedtøj, pandebånd, ridehandsker, dækkener, pudse- og massagehandske, sadelholder og hjemmelavede godbidder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Oct. 2002

By

By

Bo Knudsen

d. 18. Oct. 2002

Det fremgår ikke af bogen her, at den tidligere er udkommet med titlen Lav selv ting til din hest (96/01). Indholdsmæssigt er ændringerne ubetydelige. Det nye er udelukkende et pænere layout med flere farvefotos, en ny oversætter, et register samt en lidt ændret kapitelinddeling. Den gamle udgave er stadig fuldt ud anvendelig. Det er blot et spørgsmål om bogens primære målgruppe, de hesteglade piger fra 11-12 årsalderen, skal forkæles lidt med denne nye og meget indbydende udgave. Der er longer, grimer og træktov. Der er forskellige tøjler, strikkede ridehandsker, sadelunderlag og -betræk. Ting til stald og fold, f.eks. gødningsopsamler, kløpæl og slikkestensholder. Til slut ideer til uroer, brocher, navneskilte, nøgleringe, hjemmebagte godbidder til hesten m.v. Der bruges både genbrugsmaterialer og dyrere købte materialer, og ideerne kan udføres i mere eller mindre farvestrålende udgaver. Noget kan børn umiddelbart gå i gang med, andet kræver svejseapparat. Meget af det er overkommeligt med lidt voksenhjælp. Der er stadig ikke kommet andet tilsvarende, og bogen skal nok få især piger til at producere både pynt og praktiske ting til deres yndlingshest.