Få inspiration til påskepynt man kan lave i en fart. Idéer til kyllinger, harer og påskeliljer. Der klippes og limes med papir, karton, filt og fjer. For 5-99 år.
Ni idéer til påskepynt man selv kan lave. Idéerne er præsenteret over et dobbelt opslag, hvor fremgangsmåden beskrives gennem flere nummererede farvefotos, der er suppleret med en kort tekst. Til hver idé er der også en liste over de materialer der skal bruges. Til to af idéerne er der tilknyttet en QR-kode, der kan scannes, og som så giver mulighed for at se en trin-for-trin-video af hvordan påskepynten bliver til. Bogen starter med en kort introduktion til påskepynt-projekterne, med gode råd til hvordan man med fordel kan arbejde, når man har med lim og glimmer at gøre. Bogen afsluttes med en ordforklaringsliste samt stikordsregister.
Bogen er farverig og idéerne til påskepynten har ikke den store sværhedsgrad. De er hurtige og lette at lave, hvilket passer til bogens koncept. Bogen indgår i serien "10 minutter". På den måde adskiller projekterne sig fra andre påskepynt- og klippebøger, som fx Gitte Schou Hansens, der kræver mere tid og fingerfærdighed.
Der er mange bøger med idéer til påskepynt. Kig også i Påskeklip for hele familienPåsken i papir, pynt og perler og Påsken i papir, pynt og perler af netop Gitte Schou Hansen, hvor der er lagt vægt på finish og som kræver mere fordybelseDer er mange bøger med idéer til påskepynt. Kig også i Påskeklip for hele familien og af netop Gitte Schou Hansen, hvor der er lagt vægt på finish og som kræver mere fordybelse.