Games / computergames

Tinker Bell and the great fairy rescue


Description


Adventurespil. Eventyrspil. Her kan du lave din egen lille fe og flyve på eventyr med Klokkeblomst. Du skal finde seks smukke liljer, og bringe dem tilbage til den hyggelige fe-lejr i det store egetræ.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Nov. 2010

By

By

Finn Christiansen

d. 3. Nov. 2010

Nintendo DS. Eventyrspil med Disney-figuren Klokkeblomst i hovedrollen. Spillet henvender sig til børn, især piger, fra cirka 6 år og op til 9 års-alderen. Sværhedsgraden er lav, men målgruppens yngste skal nok have instruktioner og lidt hjælp undervejs. Sproget er dansk. PEGI: 3.

Spillet knytter sig til den tredje film om Klokkeblomst. Filmen findes ikke herhjemme endnu, men vil formentlig snart være på hylderne som dvd, ligesom de to første. Handlingen er dog slet ikke så dramatisk som i filmen, hvor Klokkeblomst må redde en fe-kollega, der er blevet fanget af en menneske-mand. I spillet er tempoet lavere og går overordnet set ud på at finde seks smukke liljer, og bringe dem tilbage til den hyggelige fe-lejr. En del af spillet går også ud på at skabe og påklæde ens egen fe. Endelig er der fire minispil, som er tilpas lette og underholdende. Gameplay-mæssigt er der absolut noget at komme efter - stof til mange timers underholdning. Grafisk er vi i topklassen af hvad DS'en kan præstere. Spillet er smukt designet med perfekt Disney-fe'sk nuttethed.

Der er efterhånden en del DS-spil for mindre piger, fx Pixeline-serien og Littlest petshop-serien, som hver har deres berettigelse.

Samlet set er dette spil om Klokkeblomst en lille perle. Det er ikke voldsomt omfattende eller revolutionerende, men det er et hyggeligt, troværdigt og underholdende besøg i feernes verden. Og med en Disney-film i ryggen, som efter sigende er mindst lige så vellykket som spillet, så kan dette spil ikke anbefales nok!.