Tinprinsessen

En historisk thriller kalder forfatteren selv denne fjerde i serien om Sally Lockhardt, selv om hun slet ikke er hovedpersonen her. Og jeg er enig. En spændende bog med drama og varme for gode læsere fra 13 år, men faktisk også rigtigt meget for voksne.

Jeg har ikke læst de foregående bind i serien, som består af Den blodrøde rubin, Nordstjernen og Tigeren i brønden, og selv om det sikkert er en fordel, fik jeg nu alligevel meget ud af bogen. Privatdetektiven Jim Taylor genfinder Adelaide, som forsvandt i første del. Nu er hun gift med en prins og sammen med den vakse privatlærerinde Becky tager han med hende til det fiktive mellemeuropæiske land Razkavien, da hendes mand brat bliver tronarving. Drama, intriger, mord og fortidens spøgelser præger handlingen, som også giver et fint billede af en ung pige fra Londons værste slum, der, som en anden Eliza, træder i karakter som dronning ved et stift, gammeldags hof, da det gælder. Slutningen kunne måske antyde en fortsættelse.

Conan Doyle mixet med Laurie R. Kings krimier fra samme periode, var den stemning jeg fik ind over.

Da jeg først havde fået lidt styr på personerne, blev jeg så grebet af handlingen, at jeg faktisk læste bogen på en aften. Den er umiddelbart spændende, men jeg blev også ret optaget af de forskellige personer og hele Adelaides udvikling fra halvprostitueret slumpige til fuldendt og værdig dronning. Det rene melodrama selvfølgelig, men godt og veloplagt skrevet. Pullman er altid god at være i selskab med.

Read the full assessment